torsdag den 28. august 2014

Efterårsgarderoben #2

Er meget i tvivl om hvor meget vinterovertøj man skal have til en lille gut (er 6 mdr nu). Han starter jo i DP til februar og der vil han jo nok skulle udenfor ligegyldigt vejr men indtil da tænker jeg da ikke han har brug for en flyverdragt...eller har han? Hvad er jeres erfaringer?

Men en fleecedragt til at køre og sove i skal han da hvert fald bruge, så det er hermed begået. Mønstret er ændret lidt. Har fx sat knapper i istedet for lynlås (havde ikke lige nogen på lager) og har tilføjet anoraksnor i hætten for at kunne gøre den lidt varmere til de helt kolde vinterdage. Har syet udvendige lommer på for at pynte lidt og stribet rib i ben og ærmer. Synes den er blevet rigtig fin og glæder mig til at putte bassen i den :)



Mønster: Ottobre nr. 4/14
Stof: Plys fleece har jeg købt på bagagerumsmarked så det ved jeg ikke hvor er fra. Det stribede og foret er fra stof og stil. 


Efterårsgarderoben #1

MC vokser som ukrudt for tiden. Han er lige startet på str. 74 og lige vokset helt ud af str. 62. Har vidst alt hvad jeg skal bruge i str. 74 indtil videre men str 80 er meget mangelfuld og det giver jo heldigvis en oplagt mulighed for at sy en masse....så er startet med bodykollektionen. Har indtil videre syet denne body. Har prøvet med en ny halslukning og synes den er blevet superfin. Mønstret er ændret ved at gøre halsudskæringen lidt mindre og istedet have en halslukning med knapper. Har ikke prøvet den på MC endnu så ved ikke om jeg har haft held af det, men udseendet er jeg hvert fald rigtig godt tilfreds. Og så elsker jeg den gule farve sammen med den grønne! Det eneste jeg er lidt træt af er resultatet af ribben i halsudskærringen der er blevet lidt løs i det. 

Mønster: Ottobre nr. 6/12
Stof: Stof og stil

Har klippet ud til et par stykker mere der er klar til at blive kørt gennem maskinerne. 

Hagesmække

Min lille fyr er efterhånden en habil mos- og grød-spiser og det kræver jo nogle hagesmække hvis der ikke skal være mad ud over det hele (mere end der er i forvejen!). Derfor har jeg kreeret nogle lange hagesmække.



Det her er de første to jeg har lavet - der har været 3 flere gennem maskinerne siden men har ikke fået taget billeder endnu så det kommer senere. Og min lille mand er bare så vild med dem og er så smart med dem :)



Da jeg skulle lave overlock kanten i orange fuckede tråden bare op for mig og kunne simpelhen ikke få den til at se pæn ud på bagsiden...nogen der ved hvorfor? Har omtrådet og justeret på trådspændingen men det hjalp ikke...har siden skiftet til hvid tråd igen og det ser ud som det plejer...meget mærkeligt...

mandag den 4. august 2014

Slut med boys month

Ja så er boys month jo ovre. Jeg har ikke fået vist alt det tøj jeg gerne ville men det er jo heldigvis lidt boys month hver måned herhjemme ;)

Jeg syntes at MC manglede en ekstra kortærmet body i det her varme vejr så det var jo en god anledning til at bruge lidt tid ved maskinerne. Det kom der denne body ud af. Syet i stof jeg har fået af en veninde. Mener det er fra stof og stil købt for nogle år siden. Ribben er også stof og stil.




Barnedåb

Igår fik vi vores lille guldklump døbt. Vi havde den meste fantastiske dag. Mads opførte sig eksemplarisk hele dagen og alt gik bare som det skulle. SÅ dejlig dag :) Jeg har jo længe lovet billeder af dragten han blev døbt i og nu skal jeg ikke trække den længere. Grunddragten er syet i en lækker silke fra stof og stil og vest, hue og butterfly er i hør også fra stof og stil. Skoene er købt på nettet. Dragten er blevet nøjagtig som jeg havde forestillet mig inde i mit hoved inde jeg gik igang med at lave mønster og sy dragten så er SÅ tilfreds med resultatet.