tirsdag den 11. februar 2014

Krea-hyggedag og jordmoderbesøg

Idag har jeg haft en rigtig hyggedag på kreaværelset og været til tjek hos jordmoderen. Alt var helt som det skulle være og klumpen vokser helt som han skal og har lagt sig til rette med hovedet nedad og er klar parat til sin start på livet om nogle uger når han har vokset sig stor og stærk :) Så det var bare rigtig dejligt at få at vide....og så skønt at høre hans dejlige hjertelyd...det bliver jeg bare aldrig træt af!

Efter besøget hos JM har jeg hygget med med krea sysler det meste af dagen og fået færdiggjort en masse projekter. Blandt andet er jeg blevet færdig med betrækket til kravlegården og synes bare det er blevet SÅ fint :) Det er syet i sort-hvid harlekin stof som egentlig var et sengesæt som jeg har købt hos Ellos for at bruge stoffet og det er bare så fint det stof. Slangeranden er også syet helt færdig og ligger nu klar i kravlegården.



Ud over det fik jeg lavet lidt småting/legetøj. Noget af det til en barselsgave til en lille pige som er på vej og det andet til klumpen. I kan nok selv gætte hvilke der er hvad...der er ikke sparet på tøsefarverne hvert fald hehe.



ELSKER uglestoffet og synes suttekluden er blevet så fin med det stribede velour på bagsiden. Det er nogle hyggelige små projekter sådan nogle sanse-klude og terninger.

Jeg fik også syet en pose til at opbevare hans sutter når de ikke er i brug. Og så fik jeg forvandlet en lidt piget lilla body til en lidt mere drenget udgave med en slipse-applikation.



Sidst men ikke mindst fik jeg færdiggjort et uro der har været længe undervejs. Uro´en er lavet ud fra Laralils DIY og synes bare den er blevet SÅ fed. Elsker Laralils blog og alle hendes fine DIY´s og bruger den flittigt :) Den er lidt svært at fange fra en god vinkel sådan en uro så bær over med de mange billeder ;)



Alt ialt en fantastisk dag! :)

4 kommentarer:

Lilly sagde ...

HOLD DA OP! Jeg er dybt imponeret!! Sikke mange fine ting, du har fået lavet :-)))) Og dejligt at Klumpen udvikler sig godt og har det fint. Ja, det er rørende og helt fantastisk at høre hjertelyden...åååhh, nu bliver jeg helt rørt og tænker tilbage :-))))

Sød pose til sutterne - har selv overvejet noget lignende. Hvilke typer stof, har du brugt - alm. bomuld?

Flot elefanturo - har selv brugt samme DIY til eget projekt :-) http://lillyslounge.blogspot.dk/2014/01/uroer.html

Det er vildt sjovt at se, hvor forskellige folk laver dem :-)

Unknown sagde ...

Tusind tak :)
Sutteposen er bare lavet af alm bomuldstof købt i stof2000. Kunne ikke stå for motivet :)
Ja der er efterhånden mange udgaver af elefanturoen i blogland. Den er godt nok også fin din insekt uro!

Helles Home-made sagde ...

Wauu hvor har du været flittig og sikke nogle skønne ting du har lavet :-)

Unknown sagde ...

Tak skal du have Helle :)