Vores hus er ikke ret stort. Derfor har vi ikke et værelse til klumpen når han ankommer. Grunden til dette er sådan set at vi ikke har nogen værelser men at manden og jeg har indrettet os i de to værelser der er ud over soveværelset. Han har indrettet et kontor da han ha virksomhed og derfor har stort behov for et kontor. Og jeg har indrettet mig et kreaværelse. Der er ikke nogen af os der lige umiddelbart synes vi kan undvære "vores værelse" og derfor må vi jo have lavet os nogle flere hehe. Vi har en udestue der ikke bruges (andet end til at opbevare en masse (undskyld mig mit sprog) lort!!) og det er derfor oplagt at lave den om til et par børneværelser da det kan gøres rimelig nemt fordi der er støbt gulv og der er tag over. Det "eneste" vi skal er altså at mure en gavl op og sætte nogle vægge op indendørs. Men det projekt er ikke lige det første i rækken da vi pt. er i gang med at bygge garage og den skal være færdig først, men manden har "lovet" at klumpen kan få et værelse inden han bliver et halvt år, hvor han formodentlig skal til at sove for sig selv.
Indtil klumpen kan indtage sit værelse skal han altså sove hos os i soveværelset, men han skal jo også pusles og det bliver i et hjørne på mit kreaværelse. Derfor er projekt puslehjørne gået igang. Som førte led i det projekt har jeg idag været igang med at male værelset da det efterhånden trængte til det og det er blevet så fint hvidt. Det skal have en tur mere her en af dagene og så går det mere spændende arbejde igang. Det glæder jeg mig til :) Blandt andet glæder jeg mig til at få denne fantastiske plakat op som er fra Seventy Tree og hedder Big Bear...den er bare så fin!!
Og så passer den perfekt sammen med den puslepude jeg har købt og syet nyt betræk til. Skal nok komme med lidt billeder når jeg bliver færdig med projektet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar