Tiden går

Og jeg ved ikke hvorfor men den render fra mig! Jeg laver ikke det helt store men alligevel løber tiden fra mig. Den ene dag tager den anden og de flyder lidt sammen. I fredags gik jeg officielt på barsel hvilket betyder at der er 8 uger til termin! 8 uger! Shit det er ikke lang tid! Ikke at jeg ikke er klar rent praktisk men mentalt er en hel anden sag. Det er stadig ikke helt gået op for mig at der den kæmpe bold der har dannet sig på min mave ender med at der kommer et lille menneske ud og er total afhængig af mig 24-7 hvert fald det første lange stykke tid. Men bliver man mon nogen sinde helt klar over det før man rent faktisk har det lille myr i sine arme. Jeg begynder at tvivle. Men ingen tvivl om at jeg glæder mig fantastisk meget til at møde min lille prins. Det gør dog ikke noget han venter lidt endnu med at melde sin ankomst. Specielt fordi jeg endelig er kommet til et punkt i min graviditet hvor jeg rent faktisk nyder det. Vel er det tungt, svært at nå ned til fødderne og træls med væske i fingre og tæer der resulterer i at jeg ikke kan hækle mere end 5 min så sover hele min højre arm. MEN bortset fra det har jeg det fantastisk. Ingen hovedpine i over en uge nu og humøret er også i den grad vendt så det er bare dejligt. Og jeg kan glæde mig og nyde den gode tid istedet for konstant at være ked eller have ondt. Det er så dejligt!