mandag den 24. marts 2014

Længe ventet og lige til tiden!

Fredag den 21. Marts kl 8.04 besluttede denne lille krudtugle sig for at komme ud til os. Præcis kl 00.01 på terminsdatoen gik vandet så han er meget punktlig den lille mand. Fødslen gik over al forventning og han er bare helt perfekt! Fødselsberetning  mm kommer når overskuddet er til det. Lige nu koncentrerer vi os om at lære hinanden at kende! Men er han ikke bare skøn?? Og i en af mine fine hjemmesyede dragter. 


mandag den 10. marts 2014

Barnevognsrand

Har været ved at gøre liften klar til klumpen og da jeg havde lagt det hvide lagen på madrassen synes jeg bare det så så kedeligt ud. Hvid med hvid på! Så det måtte der gøres noget ved! Derfor har jeg været igang med at sy en barnevognsrand for at give lidt farve i liften. 

Den er lavet af forskellige stoffer fra lageret og bagsiden er sort. Beklager på forhånd de lidt dårlige billeder. De er taget med mobilen lidt i en fart :)





lørdag den 8. marts 2014

38 down 2 to go!

I går ramte jeg minsandten uge 38+0. Hermed 2 uger til termin...F.... det kommer tæt på nu synes jeg...Bliver lidt stresset over det kan jeg godt mærke...ikke som i shit jeg mangler en hel masse praktisk...for der er jeg ret sikker på at jeg ikke kan være mere klar....alt tøj er vasket og klar og tasken er pakket til sygehuset så vi har lidt af hvert med....

En anden ting er psykisk! Puha...tror stadig ikke lige det er gået helt op for mig at han kan melde sin ankomst...ANYTIME nu! Som i lige om lidt eller som i om max 3-4 uger! SHIT det er mærkeligt at tænke på at om MAXIMALT 4 uger er jeg MOR! 4 uger!!!! Og højst sandsynligt før!

Anyway...bliver jo nok ikke mere klar end jeg er nu alligevel...ved godt de siger at de fleste kvinder er MOR fra den dag de ser de to streger på graviditetstesten...MEN så er der så også dem (MIG) der stadig i 38. uge ikke helt har fattet konsekvensen af den hyggestund man havde for knap 9 mdr siden! Bevares den lille alien gør mig dagligt opmærksom på at han er derinde....MEN det kunne jo også bare være lidt rumlen i maven!?! Godt nok ligner maven en kage der har fået lige en slat bagepulver for meget i dejen og er liiige ved at gå ud over bradepandens kanter....MEN det kunne jo også bare være man trængte til at spise lidt sundere!

Nej jeg tror somend først alvoren går sådan rigtig op for mig når jeg står med det lille kræ i armene efter at have kæmpet mig igennem timevis af smertehelved! Men sådan er vi nok bare nogen der er lidt langsomme i optrækket!


Nå men fejrede dagen i går med at sy endnu en bette bamse og et par bukser til den lille fyr. Bukserne er syet efter et mønster fra Ottobre og er syet i str 56 selvom jeg egentlig havde besluttet ikke at sy mere i den str da jeg har så rigeligt i den str, men kunne ikke dy mig for synes pingvinstoffet var så sødt at det var han nødt til at have et par bukser i som han kan passe meget snart! Stoffet er købt i stof2000 for et pænt stykke tid siden og ribben er fra stof og stil.


Bamsen er blevet så fin og er efter et mønster fra stof og stil. Den er syet i dejlig blød velour og er derfor oplagt som sovedyr...hvis den lille mand ikke vil have den kan hans mor hvert fald godt finde på at putte med den :)



søndag den 2. marts 2014

Puslehjørnet helt færdigt!

Så fik jeg taget billeder af det færdige resultat af puslehjørnet i dagslys. Synes simpelthen det er blevet så fint. Glæder mig til mange hyggelige stunder med lillemanden her.
 Det endelige resultat....er det ikke fint?? :)
 Fik også lige taget et nyt billede af uroen som også er kommet op og hænge nu. Den er som nævnt lavet efter Laralils DIY og den er bare så fin. Overvejer dog lidt at lave en med elefanter i lidt mere neutrale farver...synes faktisk den er blevet lidt tøset (nok underbevidstheden der tog over da jeg lavede den før jeg fandt ud af jeg ventede en dreng). Men det må blive hvis der bliver tid lyst senere. Orker det ikke lige nu hvert fald hehe...
 Hylden har jeg fået af min søster og malet i en fin blå-grøn farve og synes den passer godt ind i hjørnet og rart med lidt opbevaringplads til diverse ting.
Det sidste billede er seneste hækleprojekt. Er ved at hækle nogle dyr til en aktivitetsstativ. Det første dyr er færdigt og blev en lille giraf. Den er blevet rigtig fin. Er hæklet efter opskrift i bogen "Hæklede dyr" af Maja Hansen. Det er en rigtig fin bog med gode opskrifter. Hun har desuden skrevet bogen "Flere hæklede dyr" hvor jeg har fundet en opskrift på en lille fin ræv som jeg er gået igang med. Håber den bliver ligeså fin som giraffen.

Idag skal vi til fastelavn her i lokalsamfundet og så får vi gæster til aftensmad så det skal nok blive en hyggelig søndag. Håber i får en god dag derude også! :)

lørdag den 1. marts 2014

Hvad sker der?

Er da gået fuldstændig i stå med de indlæg! Hvad sker der for det? Kan jo ikke prale af det er fordi jeg har mega travlt for går jo bare og venter og venter ( og venter lidt mere) på at lillemanden har tænkt sig at melde sin ankomst. Tiden går sku alligevel lidt hurtigt selvom det føles lidt som en evighed også. Mærkelig følelse!

Grunden til jeg ikke får lavet så mange indlæg er nok også fordi jeg ikke får syet noget rigtig for tiden! Har simpelthen  sat mig for at nu må jeg ikke sy mere tøj til klumpen før han kommer for har SÅ meget! Så hvad er det så lige jeg skal skrive om? At vente? Tja det er jo bare ligesom ikke så spændende! Men idag fik jeg gjort puslehjørnet HELT færdigt så det kommer der meget snart billeder af. Det er blevet så fint hvis du spørger mig!

Nå men ellers går det sådan rimelig med det der graviditet! Er nu nået 38. uge - nærmere betegnet 37+2 helt præcist! Vil sige at jeg er ved at være pænt utålmodig men ellers går det sådan pl med at være gravid. Jovist det er TUNGT og glæder mig meget til at få mon egen krop tilbage og at være alene i den! Og dog døjer jeg meget med væske i kroppen nu. Det bliver værre for hver dag der går. Men det føles nu stadig som småtingsafdelingeb i forhold til hvordan jeg havde det i midten af graviditeten hvor den stod på konstant hovedpine og en depressions/stress lignende tilstand dagligt!!! Det havde jeg ikke holdt ud hvis det havde varet resten af graviditeten. Takker for at jeg har en meget forstående og insisterede læge som fik mig tilbage til mig selv igen sådan at jeg nu føler keg er klar til at tage mig af et andet lille menneske for på det tidspunkt kunne jeg knap nok tage mig af mig selv! 

Så de der spæreballoner af fødder jeg rende rundt med (som iøvrigt snart vokser ud af samtlige sko jeg ejer) det føles ligesom ikke som det helt store problem i samligning. Nok mest fordi det er fysisk og det er altså bare lidt nemmere at forholde sig til! 

Lover snart at vende tilbage igen! God weekend til jer der følger med!